HISTORISK BY

Sorø har en helt særlig charme, da dens historie kan dateres helt tilbage til 1100-tallet. Dengang opførte man et munkekloster på et smukt landområde omkranset af vand – og netop byens navn stammer herfra. Oprindeligt lød navnet på Sor Ø, men det blev senere sammensat til bynavnet Sorø, som du kender det i dag.

 

Kongelig by

Da Sorø også dengang havde et vidunderligt landskab og frodig jord, blev byen det største og rigeste klosterområde i hele Norden.

 

Byen fik fornemt besøg af adskillige kongelige – blandt andet Valdemar Atterdag, der i dag ligger begravet i den historie Sorø Klosterkirke. Det samme gør mange andre konger og store danske personligheder.

 

Senere blev det tætte bånd mellem Sorø og det kongelige hof endda også til royale uddannelsessteder, da Kong Frederik 2. i 1586 grundlagde Sorø Lærde Skole. Det blev på et senere tidspunkt til Sorø Akademi, og da Kong Christian 4. sidenhen også gjorde byen til centrum for et ridderakademi, var Sorø som dannelses- og uddannelsesby en realitet.

 

I dag går elever stadig rundt på Sorø Akademi, der nu fungerer som gymnasium.

 

Regionens centrum

Lige siden har Sorø været velrenomeret og anerkendt for byens adskillige højt kvalificerede uddannelsestilbud. En status, som byen har bevaret lige siden de første skoler og akademier, og som har gjort byen til centrum for hele regionen.

 

God infrastruktur og status som en historisk velbevaret og veludviklet by har desuden bidraget til, at det efter kommunesammenlægningen med Dianalund og Stenlille i 2007 stadig hedder Sorø Kommune med rådhus og politisk centrum i Sorø.

 

To bydele

Når du bor i Sorø, vil du bemærke, at byen er opdelt i to bydele: frederiksberg og pedersborg. Pedersboligs huse ligger på Rustkammervej 1 i Pedersborg, der er den nordlige del af byen. Sorø bydel og Sorø station ligger i den sydlige bydel, Frederiksberg, hvor også Sorø Akademi og Sorø Sø ligger.